MIT LIV,  Rejselivet

Hvor heldig har man lov at være ?

Vi sidder lige nu med 1078 km i timen ( selvom man føler at man slet ikke rykker sig en meter, når man kigger ud på skyerne… ) Om små 5 timer lander vi i København..

Ungerne sover, min mand og jeg ser film – og så er de fandme udsolgt for alt slik.. Helt ærlig.. Det er en ommer, her sidder jeg og har vanvittig lyst til at smovse den,og så har de udsolgt af ALT i baren.. 🙄

Nå…. jamen så nøjes jeg da bare med mine halv lune gulerødder… gnaske gnaske…

Damen skrå ved siden af ser lidt bestemt ud hver gang jeg tager en bid.. Er jeg så typen der pakker mine gulerødder væk? Nej, jeg tilbyder hende da en… – I know, total barnlig, men pas dit eget sæde dame.. Der iøvrigt forpester hele kabinen med hendes hvidløgsstinkende ånde..

Nå slut med damen der stadig stirre –

Hvor har vi dog bare haft 3 fantastiske måneder.. Tiden er fløjet afsted, det var jeg nu også klar over at den ville gøre, så derfor har jeg virkelig forsøgt at nyde og leve i nuet for jeg ved at tiden med mine drenge er lånt, pludselig er de store.. Ja den ene er på vej til at blive teenager og har ikke det samme behov for “de gamle” som han kalder os…

Det at trække stikket og tage på opdagelse ud i verden sammen som familie har været det fedeste og til tider også hårdeste ..Jeg glæder mig meget til at tage hul på næste kapitel i vores familie.. Det bliver kæmpe stort og udfordrende, men jeg er sikker på det samtidig rykker os alle sammen endnu tættere som familie.

Sidder du lige nu med overvejelser om at tage orlov fra jobs og skole, så GØR DET!! Pak din kuffert og tag afsted…

En ting vil jeg love dig, du fortryder det ikke.. Se at komme afsted….

Vores næste rejsemål er Japan når der engang er penge på rejsekontoen igen. – for det er jo bestemt ikke billigt at trække 3 mdr. ud af kalenderen… Det rykker godt på bankkontoen… Men hvor der er vilje er der vej.. Så lever vi gerne lidt sparsomt til hverdag…

En ting der er kommet meget bagpå mig er vores den mindste der har udviklet sig ufattelig meget på denne ferie.. Han er gået fra en lille mus til en dreng med stor selvtillid og gå på mod.. Det er vildt at opleve hvad en ferie kan gøre..Han snakker engelsk og er slet ikke så genert mere.. Han glæder sig endda til at skal i skole i USA.. Kæft jeg er stolt.. Mors lille dreng.. – som er blevet en stor selvsikker lækker knægt 🙏🏻 Ja lækker har han nu altid været…

Han er så klar til at komme hjem til sine venner i børnehaven og fortælle om vores rejse..”Jeg har så meget at fortælle dem mor” Og det er lige hvad han har, det har vi alle og hvor heldig har man lov at være ? Lige så heldig som du selv ønsker at skal være..

Xoxo Helene Bitsch 💋

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *