Farvel Danmark

Det er mega nervepirrende!

 

Den 5. april sendte vi far over Atlanten, der er gået over en måned og vi savner farmand mere og mere for hver dag der går, jeg havde egentlig tænkt at det blev nemmere men det må jeg bare konstatere ikke er tilfældet.

Halleluja for Facetime..

Jeg har været hjemme en uge og det var dejligt at se min mand igen – men samtidig har jeg også dårlig samvittighed over at drengene ikke kunne komme med, for de savner deres far meget. Jeg tager hatten af, for de kvinder der har en mand som er udstationeret. PUHA!!

Efter udsendelsen med William blev sendt, har jeg fået vanvittig mange henvendelser både fra firmaer men også mange som ønsker at tage springet og hvor vil jeg da bare gerne hjælpe alle jer der skriver, men det er simpelthen et fuldtidsjob at skal svare på alle de mange dejlige spørgsmål – så det er desværre ikke alle jeg får svaret.

Min mand er i fuld gang i virksomheden, den er så småt renoveret og der bliver testet materialer til den store guldmedalje – der har været en del opstarts vanskeligheder i forhold til ovnen, hvor bilerne bliver malet i, den er af lidt ældre dato og fungere ikke optimalt – at skal have en ny ovn er en stor udgift, så vi håber og krydser for at det hjælper at skifte alle filtre samt luft regulatoren men udover det går det alt i alt som forventet.

Det er endu ikke lykkes os at finde et hus – man skal slå til her og nu derover og når der melder sig noget godt og betalingsbart,  ja så er det altså først til mølle og der skal kæmpes for blot at komme igennem til mægleren. På med boksehandkerne – så skal det nok lykkes – men vi er mange om budet og specielt i det kvarter vi gerne vil bo, da der en fantastisk kommune skole, altså en offentlig god folkeskole.

Vi har hellere ikke voldsomt travlt med at finde et hus, da det jo blot er en ekstra udgift hver måned indtil huset herhjemme er solgt – og lige nu har vi rigeligt at bruge penge på.

Hvordan tager vores familie at vi flytter så langt væk?

uha – den er meget blandet, de fleste bakker os op 100 % men der er da også nogle som har trukket sig eller vi ikke høre fra lige pludselig skal jeg da være ærlig at sige – men det forventet, det er selvfølgelig hårdt at vi har valgt at pakke hele vores hjem ned og drage på nye eventyr. Og jeg tænker at dem vi pludselig ikke høre fra eller har trække sig er ganske enkelt fordi de er ramt og i sorg over savnet, så mon ikke de en dag sparker bolden ind på banen igen og finder ud af, at vi blot er 10 timer væk og døren altid er åben. Det håber vi da bestemt men alt i alt er vores beslutning blevet mødt med positivitet.

Hvordan med visum?

Vi søger det man kalder et E2 visum – På mange måder er et E2 visum et relativt simpelt visum at opnå, da Den Amerikanske Ambassade skriver på deres hjemmeside, hvilke betingelser vi skal opfylde og ja det er da nemt for mig at sidde og skrive, når det er vores kammerat og advokaten der sidder og knokler med det, men det skulle eftersignede være relativt simpelt – Det er mega nervepirrende og have investeret alle sine surtjente penge, inden man kan søge E2 visum, men det er desværre sådan det er – vi oplever en kæmpe usikkerhed, da vi ikke ved om vi får vores E2 visum, efter at have investeret en stor sum USD. Desuden tager det lang tid at indsamle dokumenter, som virker ligegyldige, men som ambassaden går op i – den del er vi heldigvis over ( næsten ) tror jeg.. Vi er snart i mål og jeg glæder mig til at fortælle meget mere.

Fortsættelse følger….

xoxo…

Helle Helene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *