Florida

Det skete så bare ikk!

Det er idag en uge siden at vi fik nøglerne til vores skønne hus. – Vi har siden februar sidste år ledt med lys og lygte efter et hus, og hvor har det dog været pokkers svært. Vi er mange om budet, så da drømmehuset meldte sig, skyndte vi os at kontakte vores agent – vi sagde ja tak uden at have set det, betalte indskudet og første måneds husleje.

Vi vidste kun prisen og hvor huset lå placeret – Thats it – uhhhh var vi nu købt eller solgt.. Har vi nu et hjem der er total i forfald indeni, kan vi overhovedet se os selv bor i det? Pyt…Vi måtte tage det som det var og sætte vores eget præg på det.

Den 1. november flyttede vi ind med “alle” vores ting.. Ja dem vi nu havde, for vi venter stadig på vores container med alle vores danske ting- den er heldigvis kommet i havn i Miami, så mon ikke den snart er fremme her i Pompano Beach, hvor vi bor.

Det har heldigvis vist sig at være er en konge ejendom som vi har fået fingrene i. Køkkenet et placeret i midten af huset, huset er delt i 2 afdelinger, hvor min mand, vores drenge og jeg har den ene afdeling, med 3 værelser og badeværelse. Udenfor har vi en dejlig pool med udsigt til kanalen, hvor der jævnligt kommer en søko forbi og hilser på, det er skisme hyggeligt. De elsker salat, så det er altid at finde i køleskabet. 🙂

Den anden afdeling har to værelser og et stort bad- det kunne faktisk ikke være bedre. Vi har plads til gæster, og det er mega fedt. Specielt fordi vi får en masse skønne besøg fra nu og indtil april. – fantastisk 

Tilbage til huset – det er af ældre dato, og håndværkerne skal ikke have ros for deres håndværk, jøses noget sjusk – og frygtelige farver i køkkenet. Køkkenet var malet brun, som i rigtig lortebrun. Det har jeg dog malet hvidt – for hold op en dunkel hytte. Ellers har vi ikke lavet meget- en ny bordplade, nye gulve på værelserne og lidt småting.

Vi er nu klar til at modtage alle vores ting og tænker min mor og JO glæder sig til at modtage deres seng.. De har flere nætter vågnet på gulvet, da vores luftmadras har et hul. Fin med luft når de går i seng, næste morgen vågner de på gulvet..

( måtte altså le ) 

Det skete bare så ikke!

Forleden da jeg gik og malede forsvandt ALT strøm pludselig. Ingen sikringer var sprunget – min mor og jeg blev enige om at det nok bare var elværket, der arbejdede i elmasterne, det havde vi nemlig set dagen forinden. Efter 3 timer og en hytte der var ved at være ret så lun, da aircondition jo ikke virkede, ja så gik det pludselig op for min mor.. HEY Helle, tror du vi skal melde et sted at vi er flyttet ind på matriklen ? øhhh ja du siger da noget mor..

Straks fandt vi nummeret til elværket og jeg fik ringet til dem, for at høre hvad der var galt med strømmen på vores adresse. En sød dame i den anden ende af røret forklarede mig, at de havde lukket for strømmen, da vi ikke havde betalt.. UPS… Fik forklaret at vi lige var flyttet ind to dage forinden og kom fra Danmark, så vi var ikke klar over at reglerne var sådan. Gudskelov slap vi for “dummebøden” Jeg brugte en times tid på at finde ud af at betale og oprette en konto på deres hjemmeside, mailede en kvittering for betaling, en halv time senere havde vi strøm igen.. HALELUJA.. Nu har vi da strøm til december, så er vi da sikre på at få flæskesteg til jul 

Lettede og glade var min mor og jeg, for vi havde selv klaret det hele og havde nu strøm igen… Lige indtil at min bror kommer ind af døren og spørg: Har vi vand ? Der hænger denne blå seddel på døren og viser den… ARRMEN for helved.. Et opkald mere til borgerservice, som er et helt andet sted end strøm. Damen i den anden ende ville have, at jeg skulle møde personligt op, med bevis på at jeg boede her på matriklen.. Du tror da for pokker ikk at jeg ønsker betale en vand regning for en anden ?? Sådan er reglerne. Jeg fik udsat mit visit på borgerservice til kl 9.15 dagen efter, præcis kl 10.00 ville vandet blive lukket, hvis jeg ikke mødte op som aftalt.

Dagen efter afleverede min mand ungerne og jeg tog en UBER sammen med min mor over til den bestemte vanddame!. Havde mine forbehold, for hold op hun lød træls og sur i telefonen, men det viste sig heldigvis ikke at holde stik – så sød og hjælpsom. Vi skulle vise pas, lejekontrakt på huset, betale 200$ i depositum og vupti, så køre det nu automatisk. FORHÅBENLIGT .. for man ved aldrig herover, har vi efterhånden erfaret.

NU men strøm, vand og HUS.. amen er livet da ikke fantastisk.. c”,)

Hvad mon imorgen bringer ? Det må tiden vise.. Vi er klar til udfordringerne og tager dem med et smil..

Det var alt fra nu… Vi skrives ved..

MØS IN FACE

Helene Bitsch

Facebook

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *